Følgende fem elementer vil bidrage til en markant forbedring:
Når disse elementer er til stede, er det muligt at gennemføre udviklingsprocesser, hvor alle de kompetencer, som kommende brugere af systemet har, løbende er i spil. På den måde kan de bidrage med ideer og ændringsforslag, f.eks. baseret på hvordan det er at anvende en tidlig prototype. Hermed kan optimering ift. brugen af systemet ske tidligt, og før der er investeret mange ressourcer i programmering.
I det følgende ser vi nærmere på hver af de fem elementer
Deltagelse af brugere er afgørende for at viden og erfaringer fra det brugsområde, som systemet skal dække, kan inddrages i hele udviklingsprocessen. Samtidig er det vigtigt at brugerne fortsat er engagerede deltagere i brugsområdet og ikke bliver ”amatør it-udviklere.” Det gælder om at deres viden om brugsområdet er opdateret.
Feltstudier handler om at gøre viden om arbejdsgange, processer og de organisatoriske sammenhænge tilgængelig i udviklingsarbejdet. Samtidig bidrager feltstudier til at afklare forskelle mellem regler og praksis, og mellem hvad man fortæller, og hvad man gør.
Under vores feltarbejde til mobil EPJ fortalte personalet f.eks. at de under stuegang målte temperatur, blodtryk og puls for hver patient, hvilket lagde op til, at man for en given patient skulle kunne indtaste disse tre værdier i én arbejdsgang. Men i praksis viste det sig, at de ofte startede temperaturmåling på flere patienter samtidigt da temperaturmåling tager tid. Det betyder så, at man skal kunne skifte let mellem flere patienter i systemet. Uden feltstudier ville denne erkendelse ikke være blevet indarbejdet i systemet.
Når ideer til et nyt system gives form som noget håndgribeligt, så skabes grundlag for at brugerne kan afprøve ideer og system. De får dermed mulighed for at bringe deres erfaring og viden inklusiv såkaldt tavs viden, i spil som beskrevet neden for. Og når man tidligt gør moduler og produktversioner (Minimal Viable Product) klar, så muliggøres feedback fra brug og rettelser/tilpasninger før der investeres mere tid og flere penge.
Her demonstreres og afprøves mock-ups, prototyper og produktversioner. Brugerne får mulighed for at afprøve/”simulere” hvordan det vil være at arbejde med det system som er under udvikling.
Denne form for bruger-vurdering af et system under udvikling er langt mere givende end når brugere f.eks. kommenterer tekst-beskrivelser af systemer. Det er den, fordi brugerne trækker på deres erfaring og viden inklusiv såkaldt tavs viden, når de simuler brug af systemet i konkrete situationer. Eksempel: på papiret kan det se rigtig godt ud at bruge trådløse monitorer til at overvåge patienter ved store ulykker, men det kan være nemt at overse, at lægen ofte bruger ledningerne til at tjekke hvilken patient der hører til hvilken monitor. Det kan løses, men jo tidligere udfordringen håndteres jo bedre mulighed for en god løsning.
Endvidere kan brugernes vurderinger af mock-ups og prototyper anvendes til at systemet under udvikling og de kommende brugsprocesser tilpasses løbende, således som det f.eks. skete ved udvikling og implementering af den national præhospitalsjournal, hvor brugsprocesser i de fem regioner skulle koordineres.
Teamet, der står for udviklingen, skal have de kompetencer som er nødvendige for at gennemføre de ovennævnte fire elementer. Så hvis teamet f.eks. omfatter antropologer, interaktionsdesignere, IT-arkitekter og programmører, er det godt rustet til at samarbejde med brugere i udviklingsprocessen.

Best practice for brugerinddragelse. Dette site handler om at få brugerinddragelse ind som en central del af udviklingen af nye it-baserede løsninger primært i det offentlige.
©2026 Alle rettigheder forbeholdes.